Familierådgivning

Livet i familien, uanset hvilken form den har, kan til tider blive så stor en udfordring, at vi har brug for råd og guidning.

Vi lever i mange forskellige typer af familier med dine, mine og vores børn. Spørgsmål og uenighed omkring børneopdragelse er måske blevet et konfliktfelt hos jer.

Måske udfordrer den 3 årige jeres ide om grænsesætning, og måske forstår I ikke, hvor jeres barn er blevet af, og hvem den teenager er, der bor i hans/hendes værelse.. Tonen i familien er måske ændret i takt med at børnene er blevet større, og der opstår flere uenigheder og skænderier end I ønsker.

I lever måske i en familie, hvor en eller flere af jer lider af en kronisk sygdom eller har børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, og udfordringen med den ekstra belastning slider måske unødigt på jer.

– Dette er kun et lille udsnit af eksempler på udfordringer, der kan opstå i en familie. Jeg tager imod alle typer af familier med alle typer udfordringer.

Samtaleforløbene starter altid med en session kun med forældrene, hvor vi sammen får kortlagt de udfordringer I ønsker rådgivning omkring. Jeg tilbyder også samtaler med børnene/de unge alene, hvis det ønskes.

Jeg har 25 års erfaring med arbejdet med familier, unge og børn. Herunder også familier med kronisk syge børn, og familier med børn og unge med div. psykiatriske diagnoser som ADHD, OCD og børn med diagnoser indenfor autismespektret m.fl.

Min erfaring, metode og teori har grund i de generelle principper for familierådgivning, der er udviklet af Kempler Instituttet.

Kontaktoplysninger

Telefon: 25 88 46 38

Adresse: Holbækvej 248, 4000 Roskilde

Tirsdage: Algade 28, 2.TV, 4000 Roskilde

Kontakt

Telefon: 2588 4638

Adresse: Holbækvej 248, 4000 Roskilde